Kan du stå klar i lufthavnen i morgen tidlig med en pakket kuffert? Så kan du komme en hel uge til sol, varme og Egypten for et par tusinde kroner. Her om vinteren er der masser af gode muligheder for at finde billige afbudsrejser til Afrika og varmere himmelstrøg.
Afbudsrejser til Egypten, Tunesien eller Marokko kan findes billigt på internettet. Og er du mere til de charmerende øer ud for den afrikanske kyst, kan du også finde billige turer til eksempelvis Kap Verde-øerne.
Du kan starte din søgning efter en ferie i varmen på hjemmesider som afbudsrejser24.dk, hvor mange af de store selskabers afbudsrejser er samlet.
Få varmen i Egypten
Egypten er et af de rejsemål, der især er populære i den danske vinterkulde. Her kan vinteren tilbringes ved poolkanten i bikini. Og det behøver ikke være dyrt.
Eksempelvis Bravo Tours tilbyder en uge i Sharm El-Sheikh for under 1000 kroner, men det kræver, at du har is i maven og venter med at bestille til i sidste øjeblik. Samt at du rejser fra Kastrup.
Du kan også komme med Atlantis Rejser til Egypten for et par tusinde kroner. Mens syv dage kan tilbringes på Kap Verde-øerne for et sted mellem 4500 og 5000 kroner, hvis du rejser med Star Tour.
De billigste afbudsrejser er uspecificerede
Når du køber en af de allerbilligste afbudsrejser til Afrika, vil du ofte opleve, at rejseselskabet skriver, at overnatningen er uspecificeret. Det kan betyde forskellige variationer af den laveste standart, men sørg for at læse rejseselskabets ord med småt.
Som regel betyder det, at du ikke får strandudsigt eller det mest centrale hotel. Det kan også betyde, at du i værste tilfælde skal dele en ferielejlighed med en fremmed, og at der ikke er toilet og bad på værelset. Men har du ikke noget imod det, er de uspecificerede rejser en god mulighed for at komme billigt af sted.
Skriv et svar