Afbudsrejser til Brasilien – dans samba i solen billigt

Er du til karneval og samba, eller bare til sol, varme og god mad? Så skal du måske bruge lidt tid på at søge på nettet efter afbudsrejser til Brasilien.

Med afbudsrejser har du muligheden for at komme af sted til Brasilien til en pris, der faktisk ikke er så uoverkommelig endda. Da der er mange forskellige rejsearrangører, der tilbyder rejser til Sydamerika og Brasilien, kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at google og sammenligne priser og rejser. Du kan også tjekke avisernes rejsesektioner eller tekst-tv.

Husk at tjekke dine vaccinationer

Afbudsrejser til BrasilienVær opmærksom på, at du kan risikere at skulle rejse med ganske kort varsel, når du bestiller en afbudsrejse. Derfor er det en god idé på forhånd at have sikret sig, at man har de rette vaccinationer osv. for at opholde sig i Sydamerika. Alt efter hvor i Brasilien, din rejse går hen, skal du have forskellige vaccinationer – se eventuelt mere på rejsedoktor.dk.

Kan du ikke lige finde den rejse, du havde forestillet dig – eller passer afbudsrejsernes afgangstidspunkter ikke ind i dine planer, kan du også selv gå på jagt efter billige flybilletter. På sider som momondo.dk og viviro.com kan du lede efter de billigste flybilletter, og du kan også vælge at søge med fleksibel afrejsedag, så du kan komme af sted på den billigste afrejsedato.

Sådan kan du også slippe væk fra vinterkulden

Med den slags søgemaskiner kan du finde den billigste rejse – f.eks. fly mellem København og Rio de Janeiro til under 6000 kroner. Og kan du i stedet rejse fra Hamborg, kan du skære yderligere 1000 kroner af billettens pris.

Når du skal finde overnatningsmuligheder i Brasilien, kan du bruge hotels.com eller søge mellem mange forskellige hoteller og hostels på rejsefeber.dk.

Finder du et sted, der lyder lidt for godt til at være sandt, kan du yderligere tjekke det på tripadvisor.dk, hvor andre har skrevet om deres oplevelser med overnatninger og oplevelser rundt om i verden. Så selv hvis afbudsrejser til Brasilien ikke sikrer dig drømmeferie, kan du godt komme billigt af sted alligevel.

Dette indlæg blev udgivet i Sydamerika og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *