Ungarns hovedstad har efterhånden udviklet sig til at være lidt af en magnet på mange danske turister. Om sommeren har Budapest hyggelige gader, fortovscaféer og dejligt vejr. Resten af året er det de varme bade, termalbadene, der trækker. Mange af dem ligger i smukke gamle bygninger, og mens man skvulper i det varme vand, føler man sig hensat til en helt anden tid.
Så trænger du til forkælelse, er en tur til den ungarske hovedstad et godt valg. Det kan endda også gøres til fornuftige priser – især hvis du leder efter afbudsrejser til Budapest.
Find de billige rejser på nettet
At tage med på en afbudsrejse kræver selvfølge, at du kan stille op i lufthavnen med kort varsel og en pakket kuffert. Husk i den forbindelse i øvrigt at pakke badetøjet.
På hjemmesiden afbudsrejser24.dk kan du hurtigt danne dig et overblik over de afbudsrejser, de forskellige rejseselskaber har i den nærmeste fremtid. Du bestiller ikke rejsen her – når du har fundet den rejse, der interesserer dig, sendes du videre til rejsearrangørens hjemmeside, hvor du så bestiller. På den måde kan du være heldig at få en uge i Budapest til under 2000 kroner inklusiv fly.
Lav selv din pakkerejse
Selvom du ikke lige finder de gode afbudsrejser til Budapest, der passer ind i dine planer, kan du alligevel komme billigt af sted.
Mange discount-flyselskaber har opdaget den danske interesse for Budapest. Med flyselskabet Norwegian kan du eksempelvis komme frem og tilbage mellem København og Budapest for bare 500 – 600 kroner, hvis du kan være fleksibel med rejsetidspunkterne.
I Budapest kan du finde billig overnatning på pensionater eller hostels, ligesom der også er en del billige hoteller i byen. Pensionater kan du blandt andet finde på pensionhotel.dk, mens de billige hoteller f.eks. kan findes på rejsefeber.dk. Her kan du som regel også se, hvad andre feriegæster har syntes om hotellet.
Skriv et svar